

Henover et godt glas rødvin, besluttede gode venner fra "gamle dage" at prøve vinimportens kunst. Vi sagde til hinanden: "vi kan, vi vil og vi gør det" og således startede VINITIV uden dyre lokaler, ingen ansatte, marketing eller andet som ville fordyre vinene.
Vores arbejdsgrundlag blev kvalitetsvine til kvalitetspriser uden fordyrende mellemled. Gennem smagninger af vine fra mindre, men absolut seriøse vinbønder, ville vi sikre os den kvalitet og stabilitet som blev vort mål. Mange har som vi, et ønske om stabilitet i kvaliteten, årgangen og ikke mindst i en ærlig fast og fornuftig prissætning fra starten - ingen "før- og nu priser".
Tillid og gensidig loyalitet er det vigtigste for samhandlen med vore dygtige producenter - dette sikrer at vi når vores mål. Ved vore smagninger finder vore vine nye venner og det hjælper os med at holde gang i "butikken" og vi hygger os med at finde nye vine og holde liv i de gamle.
- nogle af vore dygtige producenter (Jo and David - Cht. La Bouscade)
Vinitiv har besluttet at vin ikke bare skal være et "ord", men en oplevelse. En oplevelse hvor alle sanserne bliver pirret, hvor vinen taler sit eget sprog og hvor vinbonden har sat sine personlige fingeraftryk - helt ned i glasset.
Vort kyndige smagepanel tester alle vinene inden beslutninger tages. Panelet er kritisk og uafhængigt, hvilket sikrer vore medlemmer maksimal nydelse og at vinene lever op til vor målsætning.
Vinitiv importerer løbende nye vine og udvalget er fortrinsvis fra Frankrig, Italien og Spanien. Sortimentets sammensætning vurderes konstant, hvilket har stor betydning for vore fornuftige priser.
Hjemmesiden er vores "butik". Her kan du læse om vore dejlige vine, vore kommende aktiviteter, læse om nyheder og meget mere. Her kan du også se hvor og hvordan du køber vinene og her kan du se hvordan du bliver medlem.
Med venlig hilsen
VINITIV
