Luksus bed & breakfast, spa & golf
Sydfrankrig – Hérépian i Languedoc
Et kloster fra det 17. århundrede er her indrettet til et idyllisk bed & breakfast i autentiske omgivelser hvor det 17. århundrede møder det 21. århundrede på en fantastisk, perfekt og en helt igennem charmerende fremtoning, hvor nyt og gammelt er forenet i smuk harmoni. De 13 suiter med deres innovative blanding af klassisk og moderne fransk stil – rolig og æstetisk med en underfundig påmindelse om Le Couvents kirkelige fortid. Under hvælvingerne i spaafdelingen, udføres der af professionelle massører, afslappende og naturlige behandlinger, hvor lokale produkter baseret på blomster, frugter og planter fra området samt fra olivenolie- og vinproduktionen, alle tilvirket specielt til dig. Prøv også den afslappende pool, kølig om sommeren og opvarmet om vinteren, eller bare den totale afslapning og service i salonen. Det er også muligt at møde nye venner i vinkælderbaren hvor der serveres dejlige, lokale vine.
Foruden den totale afslapning på Couvent d`Hérépian er der mange andre ting man kan opleve i omegnen og baglandet, som f.eks. golf. I kort afstand herfra findes i Lamalou-les-Bains en 9- hullers bane, som er en af de smukkeste i Frankrig, ikke særlig lang, men badet i solskin det meste af året. En bane for såvel begyndere som øvede, med fairways omgivet af træer og vandhuller, som kan udfordre enhver. Mellem Beziers og Pezenas findes Saint Thomas banen med 18 huller, med udsigt over Middelhavet ved Cap d`Agde findes Ronald Frean banen med sine 27 huller og selvfølgelig banen i Carcassonne, hvor alle er velkomne uden restriktioner. De sidste 2 baner kan nås inden for 45 – 60 minutter i bil.
Termiske bade – findes i Lamalou-les-Bains, kendt siden det 17. århundrede og med sine 15 mineralske kilder og forskellige tilbud af terapier og behandlinger, absolut et besøg værd.
Sportsaktiviteter – alt er muligt her - bjergbestigning, naturvandring, fiskeri, mountain biking, ridning, vandsport af alle slags og meget mere.
Kultur – her er alt samlet på et meget lille område, hvad enten det er fortiden eller nutiden så er der muligheder for enhver smag og pengepung.
Kontakt Garrigae Resort på: http://www.garrigaeresorts.com/le-couvent/booking.php - de vil være behjælpelig med alle spørgsmål og eventuelle reservationer.